VR bliver et socialt netværk i 2017

Bliver VR et socialt medie i 2017?Sandsynligheden for at AR og VR bliver et socialt netværk i 2017 er temmelig stor – i hvert fald hvis man skal tro det verdenskendte medie CNBC.

Ryan Holmes, administrerende direktør og stifter af det sociale netværk, Hootsuite, har udtalt til den verdensomspændende nyhedskanal kanal, CNBC, at Hootsuite vil dække områder som uddannelse, brugerservice og Virtual Reality i år. Ryan Holmes har store forventninger til den kommende platform.

I 1998 skrev Berlingske Tidende en artikel om at internettet kun havde få brugere, og nok aldrig rigtig ville blive til noget. I 2012 skrev avisen Børsen at Facebook formentlig var en døgnflue. Udviklingen indenfor sociale netværk går aldrig i stå, men kommer hele tiden med nyt, for eksempel Snapchat, og det lader til at det er Augmented Reality og Virtual Reality’s tur næste gang. Det kan være svært at forestille sig at de kan blive ved med at komme på nye opfindelser, men for nogle er det kun fantasien, der sætter grænser, og når fantasien ikke har nogle grænser, ja så ser vi de vildeste opfindelser komme frem i dagens lys.

At VR skulle blive et socialt netværk havde ingen nok forudset for ganske få år siden, enkelte turde måske drømme om det, og nu lader det til at blive en realitet ifølge Ryan Holmes. Hootsuite blev lanceret i 2008 af Ryan Holmes, da han manglede en platform, som kunne samle alle sociale netværk ét sted. Hootsuite kan blandt andet integreres med Twitter, Facebook, Google+, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Et eksempel på et offentligt netværk som er fokuseret på VR miljøet er MyVR, det er skabt af Artem Fedyaev og har et mål om at bringe mere virkelighed til den virtuelle verden.

Du kan læse mere om den spændende nyhed her: https://www.vrstatus.com/news/virtual-reality-as-a-social-network-in-2017.html – (på engelsk)

Opdatering 18 april 2017: 

Facebook har netop lanceret deres første beta version af det som de har valgt at kalde “Facebook Spaces” som netop er et VR “mødested/socialt netværk”.

Du kan læse mere om Facebook Spaces her.