Facebook går i luften med “Facebook Spaces” – et VR mødested.

Socialt VR med Facebook SpacesI Facebook Spaces kan du ved hjælp af Virtual Reality brillerne “Oculus Rift” og et par touch-controllers mødes med op til 3 af dine venner på en virtuel legeplads. I kan se videoer, tage billeder, spille sammen og opleve andre fede Virtual Reality oplevelser sammen.

Foreløbig er det en beta version, der er lanceret. Mark Zuckerberg, stifter af Facebook, viste os allerede i oktober sidste år hvad, der var på vej. Vi så ham spille skak, teleportere sig forskellige steder hen og endda tage selfies sammen med sin kone, som han ringede til via Facebook Messenger.

Beta versionen ligner den version vi så Zuckerberg fremvise sidste år. Du har en avatar, en flydende krop med et brugerdefineret ansigt, som du selv kan designe. Din avatar kommer derefter ind på plads ved et rundt bord med en række værktøjer til din rådighed fra et panel under dit håndled og fra en konsol lige foran dig på bordet.

Idéen med Facebook Space er at du kan kreere og gøre ved platformen som du vil. Du kan for eksempel trække en virtuel blyant frem i rummet og begynde at tegne i luften. Alt hvad du tegner bliver omdannet til et interaktivt objekt, så tegner du for eksempel et sværd kan du tage det op og svinge med det. Der er sågar en selfiepind så du kan tage billeder af dig og dine venner derinde.

Din avatar blinker med øjnene og løfter øjenbrynene, men resten af følelserne står du for. For eksempel kan du tage hænderne på kinderne som den kendte emoji og se forskrækket ud eller lade som om du er bange ved at holde hænderne foran øjnene.

Du kan ændre dine omgivelser til alle steder i verden, eller gemte 360 graders billeder fra Facebook. Mulighederne synes uendelige! Det giver pludselig mening nu at Facebook opkøbte Oculus, planen var at gøre VR oplevelser mere sociale. Hvis du har Virtual Reality briller har du måske, ligesom jeg, tit tænkt at lige præcis denne oplevelse ville du gerne dele med nogen. Det kan du nu – takket være Facebook Spaces!

Facebook Spaces ikke kun med Ocolus Rift/Touch i fremtiden

Facebook Spaces er ikke kun forbeholdt Oculus brugere ude i fremtiden. Facebook Spaces bliver for alle med VR “six-degress-of-freedom” (DOF) headset og DOF hand-controllers på sigt.

Mon Facebook Spaces bliver lige så folkekært som selve Facebook? Virtual Reality er mulighedernes land!

Se teaseren til Facebook Spaces universet herunder: 

Du kan læse og se mere om Facebook Spaces på deres officielle side her.