Hotellerne er også begyndt at få øjnene op for hvor genialt VR er. Nu kan du få en guidet VR rundvisning på Autograph Collection Hotels-kædens hotel: Cotton House. Cotton House er en fantastisk smuk bygning som helt klart egner sig til en god VR historie. Det 5 stjernede hotel beliggende i Barcelona er bygget i det 19. århundrede. Det blev solgt i det 20. århundrede til en bomuldsproducent, hvis idé var et ægte “Cotton House”.
Hotellet er løbende blevet renoveret og senest i januar 2015, og man har igennem forløbet forsøgt at bevare og genoprette bygningen som den blev skabt dengang tilbage i 1800-tallet. Forestil dig for eksempel at du går op af den smukke vindeltrappe udført i marmor fra 1957 på hotellet, men hjemme i din stue!
Du kan udforske hele hotellet hjemme i din stue med benene oppe i sofaen, og meningen med det er at oplevelsen skulle være så fantastisk at du får lyst til at besøge hotellet i virkeligheden også og ikke ‘kun’ i den virtuelle virkelighed. Idéen er slet ikke ringe, for hvor tit er man ikke blevet skuffet over sit hotelophold? Udsigten fra værelset for eksempel! Her får du altså muligheden for at tjekke hele hotellet igennem før du booker dit næste hotelophold.
Hoteller i VR har også den fordel, at du har nemmere ved at finde rundt på hotellet når du ankommer i virkeligheden, fordi du allerede har set det hele (mindst) en gang før, og dermed måske kender den korteste rute til baren eller restauranten.
Ifølge VIP Worldwide (som laver videoer og sociale medier markedsføring for luksushoteller, red.) er det vigtigt at sætte gæsterne i centrum af historien og på denne måde lade dem opleve at man interagerer med hotel- og rejsebranchen på en helt ny måde.