Adidas har taget internet-shopping til et helt nyt level. Nu kan du nemlig blive ført rundt i deres 360 Concept Store af en svensktalende guide, da Adidas fysiske butik ligger i midten af Stockholm i Sverige. Din svenske guide har naturligvis selv det nyeste Adidas-tøj på og hjælper dig med at få vist tøjet frem på bøjlerne i den interaktive butik.
Adidas 360 Concept Store er filmet med et 360 graders kamera, så når du trækker musen rundt på skærmen kan du bevæge dig mellem de forskellige afdelinger og og endda zoome ind på de tøjstativer som vækker din interesse.
Ved hvert enkelt produkt, for eksempel sko, løbetøj og meget mere, er der et lille “plus” du kan trykke på – gør du det, popper der er en informationsboks op på din skærm, hvor du kan læse om varen, vælge den rigtige størrelse og putte den i din indkøbskurv. Selv på din guide og de andre guider i butikken kan du klikke på produkternes lille kryds og shoppe hvis du skulle blive inspireret af dem, der render rundt i butikken i det sidste nye outfit.
Rundvisningen i Adidas 360 Concept Store tager 3 minutter og 37 sekunder, og du kan shoppe imens.
Adidas håber at de i fremtiden gør det muligt at udviske grænsen mellem den digitale og fysiske shopping-oplevelse. Jeg tænker de er godt på vej når de vælger at implementere en Virtual Reality butik – det er fremtiden.
Kilde: Eurowoman.dk